Sikkerhed på botilbud og bosteder
Sådan forebygger I voldsomme episoder og skaber tryghed for både beboere og medarbejdere – med afsæt i Arbejdstilsynets krav og de nationale retningslinjer.
Sikkerhed på et botilbud handler om to ting på én gang: at beboerne har en tryg hverdag, og at medarbejderne kan gå på arbejde uden at stå alene, hvis en situation spidser til. Begge dele bygger på det samme fundament – klare rammer, systematisk forebyggelse og adgang til hurtig hjælp fra kolleger, når det gælder.
Denne guide er til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere på botilbud, bosteder og andre sociale tilbud. Vi gennemgår, hvad tallene viser, hvad loven og de nationale retningslinjer kræver og anbefaler – og hvordan I omsætter det til en hverdag, hvor hjælpen altid er tæt på.
Hvor udbredt er vold og trusler på botilbud og bosteder?
Mere end hver fjerde medarbejder i døgninstitutioner og hjemmepleje har været udsat for fysisk vold i arbejdet inden for det seneste år. Vold og trusler er altså ikke sjældne undtagelser i det socialpædagogiske arbejde, men en kendt og målbar arbejdsmiljørisiko. Den nationale arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L 2025, som Arbejdstilsynet gengiver, viser omfanget:
27 pct. af medarbejdere i døgninstitutioner og hjemmepleje har været udsat for fysisk vold i forbindelse med deres arbejde inden for de seneste 12 måneder – og blandt specialpædagoger har 41 pct. været udsat for trusler om vold i samme periode.[1]
Tallene er ikke et argument for frygt – langt de fleste dage på et botilbud er gode dage. Men de er et stærkt argument for systematik: Når risikoen er kendt og målbar, er forebyggelse en ledelsesopgave, ikke noget, man overlader til den enkelte medarbejders rutine og mavefornemmelse.
Hvad betyder sikkerhed egentlig på et botilbud?
Sikkerhed på et socialt tilbud er ikke låste døre og overvågning – det er rammer, der gør hverdagen forudsigelig og tryg for begge sider af relationen. De nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud formulerer det præcist: Formålet er at understøtte trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere – og derigennem at nedbringe omfanget af voldsomme episoder.[2]
Rækkefølgen i formålet er værd at bemærke: Trivsel og tryghed er midlet – færre voldsomme episoder er resultatet. Tryghed for beboerne betyder, at hjælpen er let at få fat i, når behovet opstår. Tryghed for medarbejderne betyder, at ingen står alene, hvis en situation spidser til, og at kollegerne ved, hvor de skal hen. Tryghed er med andre ord ikke en modsætning til det pædagogiske arbejde – den er en forudsætning for det.
Hvad kræver loven af arbejdsgiveren?
Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.[3] På et botilbud, hvor beboere kan reagere voldsomt, konkretiserer Arbejdstilsynet kravet i tre spor: Hold som ledelse øje med, om medarbejdere er i risiko for at blive udsat for vold. Sørg for, at de har adgang til hurtig og effektiv hjælp og støtte fra kolleger i tilfælde af voldsepisoder. Og indret arbejdsstedet, så skader forebygges – fx ved hjælp af afskærmning, placering af inventar og flugtveje.[1]
Arbejdet skal desuden dokumenteres i jeres arbejdspladsvurdering (APV). Handlingsplanen skal foreligge skriftligt og være tilgængelig for både medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet. Alle arbejdsmiljøforhold skal gennemgås mindst hvert tredje år, og APV-processen skal gentages, når der sker ændringer i arbejdet – dvs. i arbejdsmetoder eller -processer.[4]
Særligt nattevagter og ydertimer kræver opmærksomhed. Arbejdstilsynet definerer alenearbejde som arbejde, hvor medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler som alarmer eller telefoner[1] – og reglerne om arbejdets udførelse er utvetydige: Kan risikoen ved alenearbejde ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.[5] Kravene til risikovurdering, dokumentation og valg af løsning har vi samlet i en selvstændig guide: Alenearbejde: Sådan lever du op til Arbejdstilsynets krav.
Hvad anbefaler de nationale retningslinjer?
De nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse tager afsæt i det daglige socialpædagogiske arbejde med borgeren – og har som erklæret formål at understøtte trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere og derigennem nedbringe omfanget af voldsomme episoder. De blev udgivet af Socialstyrelsen i 2017 og findes i dag hos Social- og Boligstyrelsen.[2]
Det gør dem til et godt fælles udgangspunkt, når ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og medarbejdere skal tale om sikkerhed: I stedet for at diskutere enkeltepisoder og enkeltpersoner kan I tage afsæt i en fælles national ramme, der har både beboernes og medarbejdernes trivsel som erklæret mål.
Sådan omsætter I kravene til hverdagen: 6 konkrete punkter
Kravene fra Arbejdstilsynet og anbefalingerne fra de nationale retningslinjer kan koges ned til seks punkter: risikovurdering, tilkald af hjælp, indretning, oplæring, registrering – og beboernes egen tryghed. De fleste botilbud kan gennemgå dem sammen med deres arbejdsmiljørepræsentant på et enkelt møde:
- 1. Kortlæg risikosituationerne i APV'en: Hvornår og hvor opstår konflikter typisk – ved vagtskifte, om natten, ved nye beboere, ved alenearbejde? Skriv det ind i den skriftlige handlingsplan.
- 2. Aftal, hvordan kolleger tilkaldes: Adgang til hurtig og effektiv hjælp er et krav, ikke et tilvalg. Beslut præcist, hvordan en medarbejder tilkalder hjælp – og test, at det virker i alle rum, kældre og bygninger.
- 3. Gennemgå indretningen: Flugtveje, placering af inventar og afskærmning skal forebygge skader, hvis en episode alligevel opstår.
- 4. Instruér og oplær: Sørg for, at nye medarbejdere, vikarer og studerende kender procedurerne fra første vagt – ikke efter tre måneder.
- 5. Registrér og lær af episoderne: Registrér både episoder og nærved-hændelser, og følg op, så handlingsplanen justeres efter virkeligheden – ikke efter sidste års antagelser.
- 6. Tænk beboernes tryghed med: Giv beboerne en enkel måde at tilkalde personale på. Tryghed i hverdagen for både borgere og medarbejdere er netop det mål, de nationale retningslinjer sætter.
Hvordan understøtter en kollegaalarm sikkerheden på et bosted?
En bærbar alarm løser præcis det led, Arbejdstilsynet peger på: adgang til hurtig og effektiv hjælp fra kolleger. Linucares tryghedsknap er en lille Bluetooth-knap, der bæres med armbånd, halssnor eller metalclips. Som standard aktiveres den diskret med to tryk, og aktiveringsmåden kan tilpasses frit i appen. Alarmen går direkte til de kolleger, I selv har valgt; Linucare er ikke en vagtcentral, men kan integreres med jeres egen opsætning, hvis I ønsker det.
- Lang rækkevidde – også uden telefon: Rækkevidden er op til 50 meter mellem knap og telefon, og Linucare Hub udvider den til op til 200 meter. Hubben fanger knappens signal, selv når der ikke er en telefon i nærheden – fx om natten eller i fællesarealer.
- Alarmen går igennem: Modtagerne får en høj alarmtone – også når telefonen står på lydløs eller "forstyr ikke" – og med prioritetsalarmer sendes alarmen automatisk videre til den næste, hvis den første ikke svarer inden for 30 sekunder.
- Hjælperne ved, hvor de skal hen: Alarmen kommer med præcis lokation, og appen viser, hvem der har set den og sagt ja til at hjælpe.
Hos Rudersdal Kommune, der bruger GPS-alarmen til personalesikkerhed, er der udviklet avanceret indendørs placering: Aktiveres en alarm i fx hus 1, annoncerer de øvrige enheder straks "alarm aktiveret i hus 1" – så alle med det samme ved, hvor de skal løbe hen.
Samme princip virker den anden vej: På Epilepsihospitalet Filadelfia tilkalder patienterne personale med Bluetooth-knappen, mens personalet bruger GPS-alarmen til at tilkalde kolleger. Til udekørende opgaver og ledsagelse findes GPS-alarmknappen med eget SIM-kort, tovejs tale direkte i knappen og automatisk faldregistrering.
I alt er der solgt flere end 2.000 enheder, og flere end 3.000 brugere er aktive på platformen (august 2025).
Se løsningen til jeres type tilbud på siden om alarmsystemer til bosteder og botilbud – eller læs vores guide til overfaldsalarmer til sundheds- og plejepersonale.
Ofte stillede spørgsmål om sikkerhed på botilbud
Hvad kræver Arbejdstilsynet af et botilbud, hvor beboere kan reagere voldsomt?
Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdstilsynet konkretiserer det i sit materiale om arbejdet med mennesker, som kan reagere voldsomt: Hold som ledelse øje med, om medarbejdere er i risiko for at blive udsat for vold, sørg for adgang til hurtig og effektiv hjælp og støtte fra kolleger, og indret arbejdsstedet, så skader forebygges – fx med afskærmning, placering af inventar og flugtveje. Sørg desuden for tilstrækkelig oplæring og instruktion, så medarbejderne kan udføre arbejdet fuldt forsvarligt. Dertil kommer kravet om en arbejdspladsvurdering (APV) med en skriftlig handlingsplan, som både medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet har adgang til.
Må medarbejdere arbejde alene på et botilbud?
Som udgangspunkt ja – men risikoen skal vurderes først. Arbejdstilsynet definerer alenearbejde som arbejde, hvor medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler, fx alarmer eller telefoner. Er der risiko for vold, skærper det vurderingen, og reglerne om arbejdets udførelse er klare: Kan risikoen ved alenearbejde ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. I praksis betyder det, at fx nattevagter skal have en gennemtestet måde at tilkalde hjælp på – og en aftalt procedure for, hvem der reagerer.
Hvad er de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder?
De nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse blev udgivet af Socialstyrelsen i 2017 og findes i dag hos Social- og Boligstyrelsen. Deres erklærede formål er at understøtte trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere – og derigennem at nedbringe omfanget af voldsomme episoder. Retningslinjerne tager afsæt i det daglige socialpædagogiske arbejde med borgeren og er et godt fælles udgangspunkt, når ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og medarbejdere skal tale om forebyggelse.
Hvordan sikrer man hurtig hjælp fra kolleger i praksis?
Fire ting skal være på plads: Medarbejderen skal kunne tilkalde hjælp diskret uden at finde en telefon frem. Alarmen skal gå til kolleger, der reelt kan nå frem, den skal gå igennem – også når modtagerens telefon står på lydløs – og hjælperne skal vide, hvor de skal løbe hen. Med Linucare bæres tryghedsknappen på kroppen og aktiveres som standard med to tryk. Alarmen går direkte til de kolleger, I selv har valgt, med en høj alarmtone og præcis lokation, og med prioritetsalarmer sendes den automatisk videre til den næste modtager, hvis den første ikke svarer inden for 30 sekunder.
Kan beboerne også bruge en tryghedsknap?
Ja. Tryghedsknappen sender alarmen til de modtagere, stedet selv har valgt – for en beboer er det typisk personalet. På Epilepsihospitalet Filadelfia bruger patienterne Linucares Bluetooth-knap til at tilkalde personale, mens personalet bruger GPS-alarmen til at tilkalde kolleger. Samme opsætning kan bruges på botilbud og bosteder: Beboeren får en enkel og konkret måde at bede om hjælp på, og personalet ser med det samme, hvem der kalder – og hvorfra.
Er Linucare en vagtcentral?
Nej. Linucare er ikke en vagtcentral. Alarmen går direkte til det netværk af kolleger, I selv har valgt, med lokation og mulighed for gruppeopkald undervejs. Det gælder både, når en medarbejder tilkalder kolleger, og når en beboer tilkalder personale. Ønsker I det, kan løsningen integreres med jeres egen interne opsætning eller en ekstern vagtcentral – det er altid jeres valg, hvem der modtager alarmen.
[1] Arbejdstilsynet, Om vold og trusler (inkl. tal fra den nationale arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L 2025), at.dk
[2] Socialstyrelsen (2017), Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse, sbst.dk
[3] Arbejdsmiljøloven, Retsinformation, retsinformation.dk
[4] Arbejdstilsynet, Krav til APV, at.dk
[5] Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (BEK nr. 1839 af 22/12/2023), § 11, Retsinformation, retsinformation.dk
Book et 20-minutters demo-møde
Vil du se, hvordan tryghedsknappen, Hubben og GPS-alarmen fungerer i praksis på et botilbud eller bosted? Vi gennemgår jeres matrikel og vagtplan og viser, hvordan kollegerne tilkaldes med præcis lokation – og hvordan beboerne kan tilkalde personale.