Alenearbejde: Arbejdstilsynets krav og regler
En praktisk guide for arbejdsgivere – lovkrav, risikovurdering og konkret tjekliste.
Arbejdstilsynet kræver ikke en bestemt alarm. Kravet er, at I tilrettelægger alenearbejdet, så faren ved det bliver imødegået – og kan faren ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene. Her får du de gældende regler, de tre spørgsmål, der afgør, om jeres løsning holder i praksis, og en tjekliste til APV’en.
Guiden er skrevet til arbejdsgivere, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i industri, lager, detail, sundhed og omsorg. Alle lovhenvisninger er kontrolleret mod den gældende tekst i august 2026 og linker direkte til kilden.
Hvad er alenearbejde ifølge Arbejdstilsynet?
Alenearbejde betyder ifølge Arbejdstilsynet, at medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler – fx alarmer, telefoner eller visuelt overvågningsudstyr – mens arbejdet udføres. Definitionen handler altså om kontakt, ikke om afstand.[3]
Det er en vigtig skelnen. En tekniker, der servicerer en maskine alene i en produktionshal, er alenearbejder efter Arbejdstilsynets definition, selv om der er kolleger andre steder i bygningen. Det samme gælder en sosu-medarbejder på besøg hos en borger, en lagermedarbejder på nattevagt og en butiksansat under lukkevagt.
Ikke alt alenearbejde har samme risikoprofil. En kontoransat alene en søndag eftermiddag står med en helt anden risiko end én, der arbejder alene med tunge maskiner eller udfører hjemmebesøg hos borgere med konflikthistorik. Reglerne skelner – og det skal jeres risikovurdering også.
Hvilke regler gælder for alenearbejde?
Alenearbejde er ikke forbudt, men det er reguleret. Arbejdsmiljølovens § 15 pålægger arbejdsgiveren at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse § 11 gør kravet konkret: indebærer arbejdsprocessen en særlig fare for den, der går alene, skal arbejdet tilrettelægges, så faren imødegås.[1][2]
"Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene." – § 11 i bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023 om arbejdets udførelse.
Konkret hviler arbejdsgiverens ansvar på fire pligter:
- Risikovurdering i APV’en: Alle former for alenearbejde skal kortlægges og vurderes som en del af arbejdspladsvurderingen (arbejdsmiljølovens § 15 a).
- Tilrettelæggelse: Arbejdet skal planlægges, så den særlige fare ved alenearbejdet imødegås – ellers må det ikke udføres alene (bekendtgørelsens § 11).
- Instruktion: Medarbejderne skal have nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde (arbejdsmiljølovens § 17, stk. 2), og kun ansatte med passende instruktion må have adgang til områder med særlig fare (bekendtgørelsens § 11, stk. 2).
- Effektivt tilsyn: Arbejdsgiveren skal føre effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt (arbejdsmiljølovens § 16).
Hvad gælder særligt ved risiko for vold og trusler?
Arbejder medarbejdere alene, skal lederen vurdere, om det medfører en særlig risiko for vold. Arbejdstilsynet peger på to måder, den særlige risiko kan vise sig på: at der er risiko for flere voldsepisoder, når medarbejderen er alene – eller at medarbejderen kommer mere alvorligt til skade ved den enkelte episode, fordi der ikke kan skaffes tilstrækkelig hurtig og effektiv hjælp.[3]
Arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet, så faren imødegås – fx med retningslinjer for, i hvilke situationer der skal være mere end én til at løse en opgave, hvilke opgaver der ikke skal udføres alene, og hvordan medarbejderne skal reagere ved optræk til vold. Kan I ikke imødegå den særlige risiko for vold, må medarbejderen ikke arbejde alene. Unge under 18 år må kun udføre arbejde med særlig voldsrisiko sammen med en person over 18 år.
Hvornår er en alarm tilstrækkelig?
Loven udpeger ingen bestemt teknologi. En alarm kan indgå i løsningen, netop fordi Arbejdstilsynets egen definition regner alarmer som et teknisk hjælpemiddel, der kan erstatte det at kunne ses og høres. Om jeres alarm er nok, afhænger af, om den reelt imødegår faren i den konkrete situation.[2][3] Den vurdering skal I kunne dokumentere i APV’en.[1][4]
Tre praktiske spørgsmål afgør som regel, om en alarm holder i virkeligheden. De står ikke i loven – de er vores praktiske oversættelse af kravet om, at faren skal imødegås:
- Kan den aktiveres? Også af en medarbejder, der er kommet til skade, kun har én hånd fri eller står over for en truende person og ikke kan kigge på en skærm.
- Når den frem til nogen, der kan reagere? Også om natten, i weekenden og i ferieperioder – ikke bare til en vagtplan på papiret.
- Kommer hjælpen hurtigt nok? Modtageren skal være tæt nok på til, at responstiden gør en forskel i netop den situation, I har vurderet.
Det er blandt andet derfor, en mobiltelefon i lommen sjældent er nok i sig selv: den ligger i en jakke i den anden ende af hallen, den kræver som regel to hænder og et kig på skærmen, og den er svær at bruge diskret. En dedikeret tryghedsknap, der bæres på kroppen og kan udløses uden at se på den, rammer typisk alle tre punkter på én gang.
Hvad skal med i APV’en – og hvad kigger Arbejdstilsynet efter?
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Kan et problem ikke løses med det samme, skal det beskrives i en skriftlig handlingsplan, hvor det fremgår, hvornår og hvordan I løser det, og hvem der har ansvaret. Handlingsplanen skal være tilgængelig i virksomheden, så både medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet kan se den.[1][4]
APV-processen skal gennemføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, som kan have betydning for arbejdsmiljøet – og som minimum skal I komme omkring alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold hvert tredje år. Får I nye maskiner, ændrer vagtlagene eller skærer ned på antallet af folk på nattevagten, er det altså en anledning til at tage alenearbejdet op igen.[4]
Hvordan kan en tryghedsknap understøtte kravene?
En tryghedsknap løser ikke opgaven alene – men den kan være den tekniske del af "hurtig og effektiv hjælp", når risikovurderingen viser, at medarbejderen skal kunne tilkalde nogen. Med Linucare aktiverer medarbejderen alarmen på selve knappen, og alarmen går direkte til de kolleger, I selv har valgt, med live GPS, så de kan se, præcis hvor de skal hen.
Det er I selv, der bestemmer modtagerne. Alarmen kan gå til de nærmeste kolleger, til en tilkaldevagt eller til et helt hold – og appen viser, hvem der har set alarmen og sagt ja til at hjælpe. Svarer den første modtager ikke inden for 30 sekunder, sendes alarmen automatisk videre til den næste. Modtagerne får en høj alarmtone, selv når telefonen står på lydløs eller "forstyr ikke", og der kan oprettes gruppeopkald og chat, mens hjælpen er på vej.
- Tryghedsknappen (Bluetooth): Bæres med armbånd, halssnor eller metalclips. Aktiveres som standard med to tryk, og aktiveringsmåden kan tilpasses frit i appen. Udskifteligt CR2032-batteri med op til 3 års levetid og rækkevidde op til 50 meter til telefonen.
- Linucare Hub (erhverv): Griber Bluetooth-signalet fra knapperne, så alarmen virker uden en telefon i nærheden – med rækkevidde op til 200 meter. Kan også køre som backup, der altid fanger knappens signal – ekstra sikkerhed, fx hvor der ikke er en fast telefon til stede.
- GPS-alarmknappen (erhverv): Standalone enhed med eget SIM-kort, der virker overalt med mobildækning – uden smartphone. Har højttaler og mikrofon til tovejs tale, automatisk faldregistrering, IP67-vandtæthed og 96 timers batteri.
Hos Hamlet Factory bærer natarbejderne GPS-knappen i deres egen opsætning, hvor alarmen først går til fabrikkens eget kontrolcenter og derefter eskalerer. Og på Grundfos’ produktionsgulv bruges løsningen til at give medarbejderne en direkte linje til kollegerne. Læs hvordan Grundfos bruger Linucare til medarbejdersikkerhed, eller se Linucares løsning til personalesikkerhed.
Arbejder I i sundheds- og plejesektoren, hvor risikoen for vold og trusler vejer tungest, har vi en særskilt guide til overfaldsalarm til sundheds- og plejepersonale.
Hvad skal I tjekke i APV’en om alenearbejde?
Seks spørgsmål dækker det, en tilsynsførende typisk vil spørge ind til: om I har kortlagt alenearbejdet, om risikoen er vurderet pr. funktion, om alarmen kan aktiveres, om den når en modtager, om hjælpen kan nå frem i tide – og om det hele står skriftligt. Kan I svare på alle seks, står jeres APV stærkt.
- 1. Identificeret: Er alle situationer med alenearbejde – også i ydertimerne – kortlagt?
- 2. Vurderet: Er risici (vold, ulykker, akut sygdom) konkret beskrevet pr. funktion?
- 3. Aktivering: Kan medarbejderen udløse alarm med én hånd, diskret og uden at lede efter en enhed?
- 4. Modtagelse: Er der altid en modtager til rådighed, der kan reagere – også på natten og i weekenden?
- 5. Responstid: Kan hjælpen reelt være fremme inden for en tidsramme, hvor det gør en forskel?
- 6. Dokumentation: Står vurderingen, løsningen og instruktionen i APV’ens skriftlige handlingsplan – og er den tilgængelig ved et tilsyn?
Ofte stillede spørgsmål om alenearbejde
Hvad tæller som alenearbejde?
Arbejdstilsynet definerer alenearbejde som arbejde, hvor medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler som alarmer, telefoner eller visuelt overvågningsudstyr. Definitionen handler om kontakt, ikke om afstand: en tekniker i en produktionshal kan være alenearbejder efter Arbejdstilsynets definition, selv om der er kolleger andre steder i bygningen. Omvendt er en medarbejder ikke alenearbejder, blot fordi hun sidder i et kontor for sig selv med kolleger inden for syns- og hørevidde.
Er det lovligt at lade en medarbejder arbejde alene?
Ja, alenearbejde er som udgangspunkt lovligt. Men indebærer arbejdsprocessen en særlig fare for den, der går alene, skal arbejdet ifølge § 11 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse tilrettelægges, så faren imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for vurderingen, og for at arbejdsforholdene samlet set er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, jf. arbejdsmiljølovens § 15.
Skal alenearbejde med i APV’en?
Ja. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet, og alenearbejde er et arbejdsmiljøforhold på linje med alle andre. Kan et problem ikke løses med det samme, skal det beskrives i en skriftlig handlingsplan med angivelse af, hvornår og hvordan I løser det, og hvem der har ansvaret. Handlingsplanen skal være tilgængelig i virksomheden, så både medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet kan se den. APV-processen skal gentages ved ændringer i arbejdet og mindst hvert tredje år.
Er en mobiltelefon nok som nødkald ved alenearbejde?
Loven udpeger ingen bestemt teknologi, så det afhænger af, om løsningen reelt imødegår faren i den konkrete situation. En mobiltelefon er ofte den svageste løsning i praksis: den ligger i en jakke i den anden ende af hallen, den kræver som regel to hænder og et kig på skærmen, og den er svær at bruge diskret over for en truende person. Vurderingen skal I under alle omstændigheder kunne dokumentere i APV’en.
Hvad skal en alarm til alenearbejde kunne?
Arbejdstilsynet stiller ikke krav til bestemte funktioner, men tre praktiske spørgsmål afgør som regel, om en alarm holder i virkeligheden. Kan den aktiveres af en medarbejder, der er kommet til skade, står i en presset situation eller kun har én hånd fri? Når alarmen frem til nogen, der faktisk kan reagere – også om natten og i weekenden? Og kan hjælpen være fremme hurtigt nok til at gøre en forskel? Spørgsmålene står ikke i loven, men er en praktisk måde at afprøve, om faren reelt er imødegået – kan I ikke svare ja til alle tre, bør I se på løsningen igen.
Hvordan dokumenterer vi alenearbejde over for Arbejdstilsynet?
Ved et tilsynsbesøg skal I kunne vise, at I har været hele vejen rundt: hvilke situationer med alenearbejde I har kortlagt, hvordan I har vurderet risikoen ved hver af dem, hvilken løsning I har valgt, og hvordan medarbejderne er instrueret i at bruge den. Kernen i dokumentationen er APV’ens skriftlige handlingsplan, som skal være tilgængelig for medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet. Husk også at genbesøge vurderingen, når arbejdet ændrer sig – fx ved nye maskiner, nye vagtlag eller færre folk på nattevagten.
[1] Arbejdsmiljøloven, §§ 15, 15 a, 16 og 17 – bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, LBK nr. 1108 af 15. september 2025, Retsinformation, retsinformation.dk
[2] Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, § 11 om alenearbejde – BEK nr. 1839 af 14. december 2023, Retsinformation, retsinformation.dk
[3] Arbejdstilsynet, Om vold og trusler – afsnittet "Vigtigt om alenearbejde", at.dk
[4] Arbejdstilsynet, Krav til APV’en, at.dk
Book et 20-minutters demo-møde
Vil du se, hvordan en dedikeret tryghedsknap kan understøtte jeres arbejde med Arbejdstilsynets krav – og hvordan I selv vælger, hvem alarmen går til? Vi gennemgår jeres konkrete situation og viser knappen i praksis.