Alene på nattevagt på botilbud: regler og tryghed

Hvor udbredt er vold og trusler i det socialpædagogiske arbejde?

Vold og trusler er en kendt og målbar risiko i det socialpædagogiske arbejde, ikke en sjælden undtagelse. En national undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L 2025), som Arbejdstilsynet gengiver, viser, at 27 pct. af medarbejdere i døgninstitutioner og hjemmepleje har været udsat for fysisk vold i forbindelse med deres arbejde inden for de seneste 12 måneder, og at 41 pct. af specialpædagoger har været udsat for trusler om vold i samme periode.^[1]

Om natten er der typisk færrest kolleger til stede, og afstanden til hjælp er størst. Arbejdstilsynet beskriver netop adgangen til hjælp som en del af den særlige risiko ved alenearbejde: risiko for, at medarbejdere kommer mere alvorligt til skade ved den enkelte voldsepisode, når de arbejder alene, fx fordi de ikke kan få tilstrækkelig hurtig og effektiv hjælp.^[1]

Må man være alene på nattevagt på et botilbud?

Ja, hvis den særlige risiko ved alenearbejdet kan imødegås. Reglen står to steder. Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse siger, at hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og det kan medføre en særlig fare, skal arbejdet tilrettelægges, så faren imødegås, og kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.^[2] Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø gentager reglen for risikoen for vold: Kan den særlige risiko for vold ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.^[3]

Arbejdstilsynet definerer alenearbejde som arbejde, hvor medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler, fx alarmer, telefoner eller visuelt overvågningsudstyr. Hvis medarbejdere arbejder alene, skal lederen vurdere, om det medfører en særlig risiko for vold, og arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet, så faren ved alenearbejdet imødegås, fx med retningslinjer for, i hvilke situationer der skal være mere end én om en opgave, hvilke forholdsregler der gælder, når medarbejdere alene varetager kontakten med borgere, som kan reagere med vold, og hvordan medarbejderne skal reagere, hvis der er optræk til vold.^[1]

Den gældende AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø nævner konkret, hvad der kan forebygge den særlige risiko: oplæring og instruktion, fx i konfliktnedtrappende kommunikation og brug af risikovurdering og alarmer, planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så der fx ikke udføres konfliktfyldte opgaver på tidspunkter, hvor der er øget risiko for vold, samt indretning af lokalerne og mulighed for at komme i sikkerhed.^[8] Kravene til risikovurdering og dokumentation er gennemgået i vores guide Alenearbejde: Arbejdstilsynets krav og regler.

Hvad siger reglerne om natarbejde?

Natarbejde er arbejde, hvor medarbejderen arbejder mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller har mindst 300 arbejdstimer om natten inden for 12 måneder; natperioden er fra kl. 22 til kl. 5, medmindre andet er aftalt i overenskomst. Arbejdstilsynet anbefaler så få natskift som muligt og højst tre natskift i træk, at skiftene roterer med uret, og at morgenskift ikke starter før kl. 6.^[5]

Medarbejdere med natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol, og en gravid medarbejder må højst udføre natarbejde én gang om ugen.^[5]

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er der 22 procent større risiko for, at man melder sig syg efter en nattevagt end efter en dagvagt, og risikoen for at melde sig syg efter tredje nattevagt i træk er 44 procent højere sammenlignet med første nattevagt.^[6]

Forskningscentrets anbefalinger er derfor højst 3 nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem to vagter og højst 9 timers varighed af vagter.^[6] De 11 timer er som udgangspunkt også et lovkrav: Arbejdstiden skal tilrettelægges, så de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer, og loven nævner selv undtagelser, fx holdskifte i holddrift, hvor hvileperioden kan nedsættes til 8 timer.^[7] Natarbejde er udbredt: Ifølge Danmarks Statistik forekom natarbejde for 10 pct. af lønmodtagerne i 2023.^[9]

Hvad anbefaler de nationale retningslinjer om nattevagten?

De nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud nævner ikke nattevagten som et selvstændigt emne, men de giver tre anbefalinger, der rammer natten direkte: brug risikovurderingen i vagtplanlægningen, hav klare retningslinjer for personalarmer, og sørg for tekniske hjælpemidler, der kan aktiveres enkelt og diskret. Retningslinjerne blev udgivet af Socialstyrelsen i 2017 og findes i dag hos Social- og Boligstyrelsen.^[4]

Om vagtplanlægning peger retningslinjerne på, at ledelsen kan vurdere, om der er øget risiko for voldsomme episoder på bestemte tidspunkter af døgnet, i bestemte arbejdssituationer, for bestemte grupper af medarbejdere eller på bestemte afdelinger, og at risikovurderinger på tilbuds- og afdelingsniveau anvendes i planlægningen af arbejdet, eksempelvis til vagtplanlægning: Hvornår er det hensigtsmæssigt at være flere medarbejdere om kontakten til en borger?^[4]

Om alarmer anbefaler de, at der anvendes tekniske hjælpemidler, eksempelvis alarm- og kaldesystemer, som kan aktiveres enkelt og diskret for at forebygge, at en kritisk episode optrappes, når der tilkaldes hjælp, at medarbejderne instrueres i at anvende hjælpemidlerne, og at der foreligger tydelige instrukser for, hvordan man reagerer som medarbejder, når en alarm eller et kaldesystem bliver aktiveret. Tilbuddets retningslinjer skal som minimum beskrive, hvornår der trykkes på personalarmen, hvordan alle medarbejdere forholder sig, når der bliver trykket, hvornår medarbejderne skal kontakte ledelsen og hvem fra ledelsen de kan kontakte, og hvornår der skal ringes til politiet og hvem der ringer.^[4]