Alenearbejde på lager og i industri: reglerne
Hvornår må medarbejdere arbejde alene i produktionen, på lageret og på nattevagten, hvad kræver Arbejdstilsynet, og hvordan sikrer I hurtig hjælp, når kollegerne er langt væk?
Alenearbejde i industri, produktion og på lager er tilladt, men kun hvis den særlige fare ved at arbejde alene kan imødegås. Reglerne kræver, at I vurderer hver opgave, der udføres alene, og tilrettelægger arbejdet, så den særlige fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må opgaven ikke udføres alene, heller ikke på aftenholdet og nattevagten. Denne guide gennemgår kravene og viser, hvordan I omsætter dem til hverdagen på lageret og i produktionen.
Guiden er skrevet til produktionsledere, lagerchefer og arbejdsmiljørepræsentanter. Vi holder os til det, Arbejdstilsynet og loven faktisk siger, og springer skræmmebillederne over: Langt de fleste vagter går godt. Pointen er, at den ene gang, hvor noget går galt, skal hjælpen kunne nå frem.
Hvad er alenearbejde ifølge Arbejdstilsynet?
Alenearbejde er arbejde, hvor medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler. Det er Arbejdstilsynets definition, og den handler ikke om, hvor mange der er ansat, men om nogen reelt kan opdage det, hvis medarbejderen kommer til skade. En operatør alene i en hal, en truckfører i den fjerne ende af lageret og en tekniker i en kælder arbejder alle alene i lovens forstand.
Arbejdstilsynet formulerer det sådan: "Alenearbejde betyder, at medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler, fx alarmer, telefoner eller visuelt overvågningsudstyr, når de udfører arbejdet."[1] Samme definition står i den gældende AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø.[9]
Bemærk ordene "uden brug af tekniske hjælpemidler". En alarm ophæver ikke, at medarbejderen arbejder alene i lovens forstand, men den er et af de midler, der kan bruges til at imødegå faren, som § 11 kræver, så hjælpen kan komme frem.
Hvornår må medarbejdere arbejde alene i industri og på lager?
Medarbejdere må arbejde alene, når den særlige fare ved opgaven er imødegået. Reglen står i § 11 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse: Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og det kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges, så faren imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Reglen er knyttet til den enkelte arbejdsproces, så det er opgaven, der vurderes.
"§ 11. Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene."[2]
Bekendtgørelsen hviler på arbejdsmiljølovens grundkrav: Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige (§ 15), arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt (§ 38), og de ansatte skal gøres bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med deres arbejde, og have nødvendig oplæring og instruktion (§ 17).[3]
Hvad der er en "særlig fare", afgør I i risikovurderingen. På et lager og i en produktion vil det typisk være opgaver, hvor et fald, en klemskade eller et ildebefindende ikke bliver opdaget, fordi medarbejderen er alene: arbejde i højden, med kørende materiel, ved maskiner med bevægelige dele, med kemikalier, i kølerum eller på steder uden mobildækning. Den fulde gennemgang af kravene til risikovurdering og dokumentation har vi samlet i guiden Alenearbejde: Arbejdstilsynets krav og regler.
Hvorfor er alenearbejde særligt risikabelt i produktion og på lager?
Fordi to tredjedele af alle anmeldte arbejdsulykker ligger i brancher med mange fysiske arbejdsopgaver, og fordi en ulykke bliver farligere, når ingen opdager den. Arbejdstilsynet oplyser, at to tredjedele af alle arbejdsulykker anmeldes inden for brancher med mange fysiske arbejdsopgaver, blandt andet industri og forsyning.[4] Når ingen opdager ulykken, går der længere tid, før hjælpen kommer.
Der bliver anmeldt ca. 49.000 arbejdsulykker og omkring 17.000 erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet om året.[5]
Arbejdstilsynet beskriver selv, hvad der gør alenearbejde til en særlig risiko for vold: at der er risiko for flere voldsepisoder, når medarbejdere arbejder alene, eller at medarbejdere kommer mere alvorligt til skade ved den enkelte voldsepisode, fx fordi de ikke kan få tilstrækkelig hurtig og effektiv hjælp.[1] Beskrivelsen handler om risikoen for vold, men tiden til hjælp er den samme udfordring ved et fald fra en stige eller et ildebefindende bag en maskine.
Hvad gælder for nattevagter og aftenhold?
Natarbejde har sine egne regler oven i reglerne om alenearbejde. Der er tale om natarbejde, når en medarbejder arbejder mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller har mindst 300 arbejdstimer om natten inden for 12 måneder, og natperioden er fra kl. 22 til kl. 5, medmindre andet er aftalt i overenskomst. Arbejdstilsynet anbefaler så få natskift som muligt og højst tre natskift i træk.[6]
Arbejdstilsynet anbefaler desuden, at skiftene roterer med uret (dag, aften, nat), at arbejdstiden planlægges i god tid, og at morgenskift ikke starter før kl. 6. Medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder i en stilling med natarbejde, og derefter med regelmæssige mellemrum på under 3 år.[6] Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø supplerer med tre forskningsfaglige anbefalinger: højst 3 nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem to vagter og højst 9 timers varighed af vagter.[7]
De 11 timer er som udgangspunkt også et lovkrav: Arbejdstiden skal tilrettelægges, så de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer (arbejdsmiljølovens § 50), og loven nævner selv undtagelser, fx holdskifte i holddrift, hvor hvileperioden kan nedsættes til 8 timer.[3] For alenearbejdet betyder natten noget helt konkret: Der er færre kolleger på matriklen, og dem, der er, er længere væk. Det skal jeres plan for tilkald af hjælp tage højde for.
Hvordan laver I risikovurderingen og APV-handlingsplanen for alenearbejde?
Risikovurderingen af alenearbejde tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsproces og skrives ind i jeres APV. Handlingsplanen skal være tilgængelig i skriftlig form, så både medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet har adgang til den, og alle arbejdsmiljøforhold skal gennemgås mindst en gang hvert 3. år og igen, når arbejdet ændrer sig.[8]
Arbejdstilsynets egne eksempler på retningslinjer for alenearbejde er skrevet til arbejde med borgere, der kan reagere voldsomt, men strukturen er et godt skelet: i hvilke situationer der skal være mere end én om opgaven, hvilke forholdsregler der gælder, når man arbejder alene, og hvordan medarbejderen skal reagere, hvis situationen udvikler sig.[1]
- 1. Kortlæg, hvem der arbejder alene, og hvornår: aftenhold, nattevagt, weekend, tidlige morgener, servicebesøg og de fjerne hjørner af lageret. Skriv det ned pr. opgave.
- 2. Vurdér den særlige fare pr. opgave: højde, kørende materiel, maskiner, kemi, kulde, tunge løft og manglende mobildækning. Beslut, hvilke opgaver der ikke må udføres alene.
- 3. Beslut, hvordan hjælpen tilkaldes: og test, at den kan nå frem fra alle steder på matriklen, også fra kælderen, kølerummet og det fri. En alarm, der ikke går igennem, imødegår ingen fare.
- 4. Aftal, hvem der reagerer: på dagholdet er det kollegerne, om natten måske en bagvagt, en portvagt eller en leder med telefon. Aftalen skal være kendt af alle på vagten.
- 5. Instruér og oplær: nye medarbejdere, vikarer og sæsonansatte skal kende reglerne for alenearbejde fra første vagt, ikke efter tre måneder.
- 6. Registrér og følg op: både ulykker og nærved-hændelser, så handlingsplanen justeres efter virkeligheden og ikke efter sidste års antagelser.
Hvordan sikrer I hurtig hjælp til en alenearbejder?
Hurtig hjælp til en alenearbejder kræver tre ting: en alarm, der kan aktiveres uden at finde en telefon frem, en alarm, der går til kolleger, som reelt kan nå frem, og en alarm, der fortæller hjælperne, hvor de skal hen. Linucares løsning består af en tryghedsknap, en GPS-alarmknap og Linucare Hub, og alarmen går direkte til de kolleger, I selv har valgt. Linucare er ikke en vagtcentral, men kan integreres med jeres egen opsætning.
- GPS-alarmknappen til alenearbejde: en selvstændig enhed med eget SIM-kort på 4G, der virker overalt med mobildækning uden smartphone. Højttaler og mikrofon direkte i knappen giver tovejs tale, så hjælperne kan vurdere situationen med det samme. Automatisk faldregistrering bruges blandt andet i fabrikker til alenearbejdere, og knappen er vandtæt (IP67) med 96 timers batteri.
- Alarmen går igennem og fortæller hvor: ved alarm oprettes et gruppeopkald til kollegerne, og den indendørs lokation læses op. Modtagerne får en høj alarmtone, også når telefonen står på lydløs, og med prioritetsalarmer sendes alarmen automatisk videre til den næste, hvis den første ikke svarer inden for 30 sekunder.
- Tryghedsknappen og Hubben på faste matrikler: Bluetooth-knappen aktiveres som standard med to tryk og har op til 50 meters rækkevidde til telefonen. Linucare Hub fanger knappens signal, så alarmen virker uden en telefon i nærheden, med rækkevidde op til 200 meter, og kan køre som backup, der altid fanger signalet.
Hos Hamlet Factory bærer natarbejderne GPS-knappen. Alarmen går til fabrikkens eget kontrolcenter og eskalerer derefter automatisk, hvis den ikke håndteres: en opsætning, fabrikken selv har valgt. Grundfos anvender Linucare til medarbejdersikkerhed. I alt er der solgt flere end 2.000 enheder, og flere end 3.000 brugere er aktive på platformen (august 2025).
Se hele løsningen på siden om personalesikkerhed til erhverv, eller læs vores guide til alarm til medarbejdere og alenearbejdere.
Ofte stillede spørgsmål om alenearbejde i industri og på lager
Hvad er alenearbejde?
Arbejdstilsynet definerer alenearbejde som arbejde, hvor medarbejderen ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler, fx alarmer, telefoner eller visuelt overvågningsudstyr. Det er altså ikke afgørende, om der er andre på matriklen, men om nogen reelt kan opdage det, hvis medarbejderen kommer til skade. En truckfører i den fjerne ende af lageret, en operatør på aftenholdet og en servicetekniker i en kælder kan alle arbejde alene i lovens forstand, selv om virksomheden har mange ansatte.
Må man arbejde alene på et lager eller i produktionen?
Ja, som udgangspunkt. Reglerne forbyder ikke alenearbejde, men de stiller et krav: Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og det kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges, så faren imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Det står i § 11 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. I praksis betyder det, at I skal vurdere hver opgave, der udføres alene, og beslutte, hvordan faren imødegås, fx hvordan medarbejderen kan tilkalde hjælp.
Hvad kræver Arbejdstilsynet ved alenearbejde om natten?
Natarbejde er arbejde, hvor medarbejderen arbejder mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller har mindst 300 arbejdstimer om natten inden for 12 måneder; natperioden er som udgangspunkt kl. 22 til kl. 5. Arbejdstilsynet anbefaler så få natskift som muligt og højst tre natskift i træk, og medarbejdere med natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol. Dertil kommer arbejdsmiljølovens udgangspunkt om en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Arbejder medarbejderen alene om natten, gælder § 11 om alenearbejde oven i disse regler.
Skal alenearbejdere have en alarm?
Loven nævner ikke en bestemt teknologi. Kravet er, at den særlige fare ved alenearbejdet imødegås. Kan den ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene. Arbejdstilsynets definition af alenearbejde bygger netop på, om medarbejderen kan ses eller høres af andre uden tekniske hjælpemidler som alarmer og telefoner, og i AT-vejledningen om psykisk arbejdsmiljø nævnes brug af alarmer som et af de tiltag, der kan forebygge en særlig risiko for vold ved alenearbejde. En alarm er derfor et oplagt svar på kravet, men valget skal begrundes i jeres risikovurdering og stå i APV-handlingsplanen.
Hvad er forskellen på tryghedsknappen og GPS-alarmknappen til industri?
Tryghedsknappen er en lille Bluetooth-knap, der sender alarmen via Linucare-appen på en telefon inden for op til 50 meter; med Linucare Hub udvides rækkevidden til op til 200 meter, og alarmen virker uden en telefon i nærheden. GPS-alarmknappen er en selvstændig enhed med eget SIM-kort på 4G, så den virker overalt med mobildækning uden smartphone, med tovejs tale direkte i knappen, automatisk faldregistrering, 96 timers batteri og vandtæt IP67-kabinet. Til alenearbejde på store matrikler, i det fri og på natarbejde er GPS-knappen typisk det rigtige valg.
Hvordan virker automatisk faldregistrering på GPS-alarmknappen?
GPS-alarmknappen kan aktiveres på to måder: ved at holde SOS-knappen inde i 5 sekunder, eller automatisk, hvis knappen registrerer et fald. Aktiveringsmåden kan tilpasses. Ved alarm oprettes et gruppeopkald til de kolleger, I selv har valgt, og den indendørs lokation læses op, så hjælperne ved, hvor de skal hen. Samtidig kan hjælperne tale direkte med medarbejderen gennem knappens højttaler og mikrofon og vurdere, hvor alvorlig situationen er. Faldregistreringen bruges blandt andet i fabrikker til alenearbejdere.
Er Linucare en vagtcentral?
Nej. Linucare er ikke en vagtcentral. Alarmen går direkte til det netværk af kolleger, I selv har valgt, med lokation, gruppeopkald og mulighed for chat undervejs. I bestemmer selv rækkefølgen: Svarer den første modtager ikke inden for 30 sekunder, videresendes alarmen automatisk til den næste. Ønsker I det, kan alarmen integreres med jeres egen interne opsætning, fx et kontrolrum, eller med en ekstern vagtcentral. Det er altid jeres valg, hvem der modtager alarmen.
[1] Arbejdstilsynet, Vær klædt på, når I arbejder med mennesker, som kan reagere voldsomt (afsnittet Vigtigt om alenearbejde), at.dk
[2] Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (BEK nr. 1839 af 14/12/2023), § 11, Retsinformation, retsinformation.dk
[3] Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 442 af 24/04/2026), §§ 15, 17, 38 og 50, Retsinformation, retsinformation.dk
[4] Arbejdstilsynet, Forebyg ulykker, at.dk
[5] Arbejdstilsynet, Anmeld en arbejdsskade, at.dk
[6] Arbejdstilsynet, Medarbejdere, der arbejder om natten, at.dk
[7] Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdstid og nattevagter, nfa.dk
[8] Arbejdstilsynet, Krav til APV'en, at.dk
[9] AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø (VEJ nr. 10217 af 09/12/2025), afsnit 6.5 om alenearbejde, Retsinformation, retsinformation.dk
Book et 20-minutters demo-møde
Vil du se, hvordan GPS-alarmknappen, tryghedsknappen og Hubben fungerer på jeres lager eller i jeres produktion? Vi gennemgår matriklen og vagtplanen og viser, hvordan kollegerne tilkaldes med præcis lokation, også på nattevagten.