Overfaldsalarm til medarbejdere: Hvilke typer findes der?
Fast knap, personalarm med vagtcentral, GPS-alarm eller kollegaalarm? Kort guide til forskellen, og hvad loven kræver.
En overfaldsalarm til medarbejdere er en alarm, som medarbejderen kan udløse diskret, når en situation bliver truende, så hjælpen kommer hurtigt. Der findes fire typer: en fast alarmknap, en personalarm med vagtcentral, en GPS-alarm med eget SIM-kort og en kollegaalarm via app og knap. Loven kræver ikke en bestemt type, men at medarbejdere med risiko for vold kan få hurtig og effektiv hjælp.
Ifølge Arbejdstilsynet viser den nationale undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L 2025), at 27 pct. af medarbejdere i døgninstitutioner og hjemmepleje har været udsat for fysisk vold i forbindelse med deres arbejde inden for de seneste 12 måneder.[1]
Hvilke typer overfaldsalarm findes der?
De fire typer adskiller sig på to ting: hvor alarmen virker, og hvem der modtager den. En fast knap virker ét sted, de bærbare følger medarbejderen. Alarmen kan gå til en vagtcentral, der vurderer situationen og sender hjælp, eller direkte til kollegerne på stedet.
1. Fast alarmknap
En knap monteret under disken, ved receptionen eller på væggen, ofte som en del af et kaldeanlæg. Den sidder fast og skal ikke bæres, men den hjælper kun den medarbejder, der står lige ved den.
2. Personalarm med vagtcentral
En bærbar alarm, hvor alarmen går til en bemandet vagtcentral, der vurderer situationen og tilkalder hjælp, for eksempel en vægter eller politiet. Hjælpen kommer udefra, og det passer til arbejdspladser, hvor der ikke er kolleger i nærheden til at reagere.
3. GPS-alarm med eget SIM-kort
En selvstændig enhed, der virker overalt med mobildækning og ikke kræver en smartphone. Ofte med højttaler og mikrofon, så medarbejderen kan tale med den, der modtager alarmen. Passer til udekørende medarbejdere og store matrikler.
4. Kollegaalarm via app og knap
En lille knap, der sender alarmen via en app til de kolleger, arbejdspladsen selv har valgt, med lokation. Hjælpen kommer fra dem, der allerede er på stedet. Passer til hospitaler, bosteder, butikker og produktion, hvor kollegerne er tæt på.
Hvad kræver loven af arbejdsgiveren?
Loven nævner ikke en bestemt teknologi. Arbejdstilsynet kræver, at medarbejdere, der kan blive udsat for vold, har adgang til hurtig og effektiv hjælp og støtte fra kolleger, og at arbejdsstedet indrettes med flugtveje og alarmmuligheder.[1] Arbejder medarbejderen alene, skærpes kravet: Kan den særlige risiko ved alenearbejdet ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.[2][3]
Valget af alarm hører hjemme i jeres risikovurdering og i APV-handlingsplanen, som skal beskrive de risici, I ikke kan løse med det samme.[4] Reglerne om alenearbejde har vi samlet i guiden Alenearbejde: Sådan lever du op til Arbejdstilsynets krav.
Hvordan vælger I den rigtige overfaldsalarm?
Svar på fire spørgsmål, så peger valget sig selv:
- Fast matrikel eller udekørende? En fast knap og en kollegaalarm passer til matriklen, en GPS-alarm til vejen.
- Hvem skal reagere? Kollegerne på stedet, en vagtcentral eller begge dele.
- Kan alarmen udløses diskret, uden at medarbejderen skal finde en telefon frem?
- Går alarmen igennem, også når modtagerens telefon står på lydløs, og viser den, hvor hjælpen skal hen?
Test alarmen fra alle rum og bygninger, før I stoler på den. En alarm, der ikke går igennem, imødegår ingen fare.
Hvor passer Linucare ind?
Linucare er en kollegaalarm. Tryghedsknappen bæres på kroppen og aktiveres som standard med to tryk. Alarmen går direkte til de kolleger, I selv har valgt, med lokation og en høj alarmtone, der går igennem lydløs. Svarer den første ikke inden for 30 sekunder, sendes alarmen automatisk videre til den næste. Linucare Hub fanger knappens signal inden for op til 200 meter, så alarmen virker uden en telefon i nærheden. Til udekørende findes GPS-alarmknappen med eget SIM-kort, tovejs tale og automatisk faldregistrering.
Linucare er ikke en vagtcentral. Ønsker I det, kan alarmen integreres med jeres egen interne opsætning eller en ekstern vagtcentral. Rudersdal Kommune bruger GPS-alarmen til personalesikkerhed, og på Epilepsihospitalet Filadelfia tilkalder personalet kolleger med den. Se løsningen på siden om personalesikkerhed til erhverv, eller læs guiderne til sundheds- og plejepersonale, butikker og industri og lager.
Ofte stillede spørgsmål om overfaldsalarm til medarbejdere
Er en overfaldsalarm lovpligtig?
Nej. Loven kræver ikke en bestemt teknologi. Kravet er, at medarbejdere med risiko for vold har adgang til hurtig og effektiv hjælp fra kolleger, og at arbejdsstedet er indrettet med flugtveje og alarmmuligheder. Kan risikoen ved alenearbejde ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene. En alarm er ofte en del af svaret, og valget skal stå i APV-handlingsplanen.
Hvad er forskellen på en overfaldsalarm og en kollegaalarm?
Overfaldsalarm er samlebetegnelsen for alarmer, der tilkalder hjælp i en truende situation. En kollegaalarm er den type, hvor alarmen går direkte til kolleger på stedet med lokation, frem for til en vagtcentral. Linucares tryghedsknap og GPS-alarmknap er kollegaalarmer.
Er Linucare en vagtcentral?
Nej. Alarmen går direkte til de kolleger, I selv har valgt, med lokation og mulighed for gruppeopkald. Ønsker I det, kan løsningen integreres med jeres egen interne opsætning eller en ekstern vagtcentral. Det er altid jeres valg, hvem der modtager alarmen.
[1] Arbejdstilsynet, Vær klædt på, når I arbejder med mennesker, som kan reagere voldsomt (inkl. tal fra NOA-L 2025 og afsnittet Vigtigt om alenearbejde), at.dk
[2] Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (BEK nr. 1839 af 14/12/2023), § 11, Retsinformation, retsinformation.dk
[3] Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø (BEK nr. 1406 af 26/09/2020), § 29, Retsinformation, retsinformation.dk
[4] Arbejdstilsynet, Krav til APV'en, at.dk
Book et 20-minutters demo-møde
Vi gennemgår jeres matrikel og arbejdsgang og viser, hvordan kollegerne tilkaldes med præcis lokation, både inde og ude.